<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjertecafe

En Hjertecafe er et mødested til hjertepatienter og deres pårørende. Her har du mulighed at tale – snakke med andre mennesker, der har oplevet – gennemgået det samme eller lignende som du selv har. Hjertecafé er uforpligtende, du kan komme de gange der passer dig – ingen tilmelding og det er gratis, du behøver ikke at være medlem af Hjerteforeningen. Du behøver ikke at sige noget – du kan også bare lytte til, hvad de andre har at fortælle.

Erfaringer fra Hjertecafeen Hjertepatienter oplever, at der er andre hjertepatienter, der har oplevet lignende og har til dels samme tanker. I deres fortælling møder de forståelse – andre der kan følge deres tanker. Det kan være svært for en ikke hjertepatient at forstå en hjertesyges tanker og følelser. Men i denne gruppe findes der nogen, der har prøvet det samme og måske har oplevet lignende følelser. I kan udveksle erfaringer og støtte hinanden. Måske er der også nogen, der kan give dig tips, hvordan du kan komme videre med din sygdom. Du kan lære af andres erfaringer.

Hjælp dig selv og de pårørende Det er vigtig for hjertepatienter at tale og fortælle om sygdommen, men det er også vigtig at familien ikke skal bære det hele. Familien – pårørende er selv involveret og har det måske dårligt med, at skal lytte til hjertepatienten uden at kunne hjælpe. I Hjertecafeen har såvel – hjertepatient og pårørende en mulighed for at snakke om det, der belaster i dagligdagen, men også om glæden, der opleves, når man kommer videre i livet.

Alt efter behov kan det aftales, om der er brug for at tale om bestemte emner fx. mad, motion, kolesterol, psyken osv. Det er deltagerne af cafeen, der bestemmer hvad der skal ske. Det kan være en halv times foredrag om et emne efterfulgt af en halv times diskussion – og så en time til individuel samtale bagefter. Måske snakker vi om det, der ligger og trykker her og nu. Det kan foregå i en fælles runde og andre gange i små grupper alt efter deltagernes behov.

Få og enkle spilleregler Det er vigtigt, at det der bliver talt om i gruppen, bliver i gruppen og ikke bragt videre til andre – en slags frivillig pålagt tavshedspligt.

I Hjertecafeen kan du møde ligestillede, men du kan ikke modtage medicinsk eller psykologisk rådgivning. Du møder nogen, der er villig til at lytte, nogen der har mulighed for at forstå dig og nogen der måske kan hjælpe dig videre, fordi han eller hun selv har prøvet det.

Du vil opleve, at det gør godt – det letter hjertet, det gør dig glad at snakke med andre, der har prøvet det.

Du kan lære af andre hjertepatienter, at det måske slet ikke er så svært at leve med din sygdom, som du har troet. Du kan måske finde en motionsven, en der vil hjælpe dig i gang.

Det kan også være, at det er dig, der kan hjælpe andre hjertepatienter med dine erfaringer. Det er godt at opleve, at de erfaringer du selv har gjort kan formidles videre.

Kom og vær med Se vores kalender for at finde tid og sted for næste Hjertecafé.